Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerBackup & synkroniseringBackup
Backup af ekstern harddisk og NAS
Backup af ekstern harddisk og NAS

Du kan med Onlime tage backup af mapper, som er placeret på en ekstern harddisk eller NAS.

Mathias avatar
Skrevet af Mathias
Opdateret for over 6 måneder siden

Du kan tage backup af en ekstern harddisk og en NAS med Onlime.

Vi tilbyder desværre ikke en native klient til NAS-enheder, derfor skal backup foregå igennem programmer på en computer.


Lav backup af en ekstern harddisk

Har du tilsluttet en ekstern harddisk til din computer, kan du tilføje den og dens undermapper til backup på samme måde, som du når du tilføjer en mappe på din computer.


Lav kontinuerlig backup af en ekstern harddisk

Fremadrettet er det godt at tage stilling til, om du løbende kommer til at bruge den eksterne harddisk og fortsat vil sikkerhedskopiere den.

Hvis du løbende vil sikkerhedskopiere en ekstern harddisk, skal du gøre sådan:

  • Når Onlime programmet viser 'Opdateret' ud for den eksterne harddisk, er alt indholdet sikkerhedskopieret.

  • Højreklik på mappen for din eksterne harddisk i Onlime programmet og vælg 'afbryd sikkerhedskopiering'. Nu kan du frakoble ekstern harddisk.

  • Genoptag sikkerhedskopieringen ved at tilstlutte den eksterne harddisk til computeren, åbn Onlime og højreklik på mappen for den eksterne harddisk og vælg 'Fortsæt sikkerhedskopiering'

Ønsker du ikke at sikkerhedskopiere den eksterne løbende, kan du faktisk bare frakoble den fra din computer. Vi anbefaler dig, at du kopierer sikkerhedskopien af den eksterne harddisk i Onlime til Arkiv. Arkiv er seperat online lagerplads i Onlime, hvor du kan gemme filer udelukkende i skyen. På den måde sikrer du dig, at din sikkerhedskopi af harddisken altid er uberørt og opbevaret separat.


Backup af NAS

Har du tilsluttet en NAS, kan du tilføje mapper til backup fra den på samme måde, som du normalt ville tilføje enhver anden mappe på din computer.

Mapper på en NAS vil kun blive scannet 1 gang i timen.

Bemærk: Alt datatrafik fra din NAS skal gå igennem din computer. Til trods for dette er det nemmere at holde tingene samlet i programmet.


Mulige problemer ved backup af eksterne drev

I nogle tilfælde, kan du opleve problemer med sikkerhedskopieringen af mapper på eksterne drev med Onlime. Ofte skyldes de:

  • Forbindelsesproblemer fra dit netværk og til internettet

  • Utilgængelige filer som skyldes, at filer er i brug af andre programmer, af styresystemet eller pga. ustabilt lokalt netværk i dit hjem/arbejdsplads.

  • Bruger du både Onlime Synk og tager backup af eksterne drev, har backup forrang i Onlime. Dermed kan Onlime Synk blive forhindret i at færdiggøre synkronisering løbende.

Besvarede dette dit spørgsmål?