🎯 Kort fortalt: Hvad bruger du Onlime appen til?
Onlime-appen til Mac kører i baggrunden og holder dine filer sikre. Den tager automatisk backup af dine mapper, synkroniserer filer på tværs af dine enheder og lader dig dele og samarbejde med andre – helt uden du skal gøre noget.
Installer den nye Onlime-app (2026)
Den nye Onlime-app til Mac er en helt ny oplevelse med forbedret hastighed, simplicitet og et opdateret design. Følg trinene nedenfor for at installere den.
1. Hent installationsfilen
Installationsfilen hedder Onlime.dmg. Når du har hentet den, åbnes den fra mappen Overførsler. Træk derefter Onlime.app over i mappen Applications for at installere appen.
2. Åbn appen og log ind
Åbn Onlime fra mappen Applications. Første gang appen starter, viser den et logind-vindue.
Klik på knappen for at fortsætte. Din browser åbner derefter Onlime-loginformularen, hvor du logger på med den konto, du oprettede på Onlime.dk ↗.
Når du er logget på, vender fokus tilbage til Onlime-appen, hvor opsætningen begynder.
3. Konfigurer Onlime
Når du har logget på, hjælper opsætningen dig med at vælge de mapper, du vil tage backup af.
Giv computeren et navn. Navnet skal være unikt på din konto, så Onlime kan skelne denne computer fra dine andre enheder.
Vælg de mapper, du vil tage automatisk backup af. Onlime foreslår Dokumenter, Skrivebord, Billeder og Film. Du kan ændre valget senere og tilføje flere mapper ↗.
Vælg, hvor ofte Onlime skal tage backup. Som standard er planen Hver time. Du kan ændre den senere i Indstillinger.
Vælg, om du vil aktivere Onlime Sync ↗. Selektiv synkronisering ↗ sætter du senere op i hovedmenuen til venstre under Synk – samme menu har Arkiv, hvor filer kun ligger i skyen og ikke synkroniseres til dine andre enheder.
Når du har færdiggjort opsætningen, kører Onlime i baggrunden på din Mac. Du tilgår appen ved at klikke på Onlime-ikonet i menulinjen øverst på skærmen. Læs hvordan du åbner Onlime på din computer ↗.
Installer den klassiske Onlime-app
Hvis du foretrækker den klassiske Onlime-app, kan du også installere denne. Følg trinene nedenfor.
1. Hent installationsfilen
Har du allerede installeret Onlime på din Mac? Sådan åbner du Onlime ↗.
2. Åbn installationsfilen i Overførsler
Træk Onlime-ikonet over i mappen Applications, som vi anviser – dette installerer Onlime-appen på din Mac.
Klik på Onlime-ikonet i mappen Applications i Finder.
Nu åbner opsætningen af Onlime. Klik på Kom i gang.
Log på med den konto, du oprettede på Onlime.dk ↗.
Du ser nu en kort forklaring om, hvordan automatisk backup af mapper foregår. Læs den lidt længere forklaring her ↗.
Opsætningen foreslår at tage automatisk backup af mapperne Billeder, Skrivebord og Dokumenter. Du kan vælge fra og til nu eller senere tilføje andre mapper ↗.
Du ser nu en kort forklaring om, hvordan synkronisering foregår. Læs mere om forskellen på automatisk backup og synkronisering ↗.
Du kan nu vælge at aktivere eller deaktivere Onlime Sync ↗. Dette kan også gøres senere fra Indstillinger ↗.
Når du har færdiggjort opsætningen, kører Onlime i baggrunden på din Mac og begynder at bruge tjenesten. Du tilgår appen ved at klikke på Onlime-ikonet i menulinjen. Læs hvordan du åbner Onlime på din computer ↗.
Godt at vide
🔄 Forskel på den nye og klassiske app
Den nye Onlime-app (2026) er en komplet genopbygning med forbedret hastighed, et moderne design og bedre integration med din Mac. Den klassiske app fortsætter med at fungere, men modtager ikke længere nye funktioner.
🪞 Backup er et spejlbillede af din computer
Når du har installeret Onlime, viser opsætningen en kort forklaring: en backup er et spejlbillede af din computer. Det betyder, at når du fjerner en fil fra computeren, slettes den også fra backupen. Har du brug for at genskabe en fil, kan du hente den fra papirkurven. Læs mere om papirkurven ↗.
📂 Hvor filerne havner
Når du har installeret Onlime, oprettes der en mappe på din computer, hvor dine filer synkroniseres. Læs mere om Onlime Sync-mappen ↗.
🟢 Finder-statusprikker
Når Onlime er installeret, tilføjes der en udvidelse til Finder. Den sætter et grønt prik ved de mapper og filer, der er sikkerhedskopieret, så du hurtigt kan se, hvad der er dækket af backup.






