Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerMobil & tabletGenerelt
Hvorfor skal appen være åben på iPhone og iPad for at kunne tage backup?
Hvorfor skal appen være åben på iPhone og iPad for at kunne tage backup?

En app kan ikke køre ubegrænset i baggrunden på mobil og tablet, når den ikke vises på skærmen. Se hvordan du kan få mest "baggrundstid".

Mathias avatar
Skrevet af Mathias
Opdateret for over et år siden

For at forbedre batterilevetiden på din iPhone eller iPad, begrænser Apple den tid som en app må bruge, når den ikke er åben og vises på skærmen.

Apple har udstukket disse retningslinjer i deres system, og dem er vi nødt til at følge.

Det betyder, at vores app vil forsøge at uploade dine billeder og videoer så hurtig som overhovedet muligt, når appen bliver tildelt "tid i baggrunden". Dette betyder dog, at du stadig er nødt til at åbne appen en gang imellem for at sikre dig, at det hele bliver uploadet.


Hvor meget “baggrundstid" får appen?

Apple udstikker reglerne for, hvor meget tid en app på være åben i baggrunden, når appen ikke er åben og skærmen tændt. Reglerne ændrer sig, men på nuværnede tidspunkt gælder disse:

  • Onlime kan køre i op til 30 sekunder efter, at du har skiftet til en anden app, slukket skærmen ell. lign.

  • Hvis du tvinger Onlime-appen til at lukke vil den ikke køre videre i baggrunden herefter.

  • En gang imellem vil Onlime blive tildelt ekstra baggrundstid, alt efter hvor meget du generelt bruger appen, om du er kobet på Wifi, om du oplader din enhed osv. Der er ingen der med 100% sikkerhed ved, hvordan denne ekstra tid bliver fordel blandt apps – undtagen Apple selv, selvfølgelig.


Hvordan kan jeg forbedre uploads i baggrunden på min iPhone eller iPad?

Du kan øge mængden af baggrundstid, som Onlime kan få tildelt, så der oftere bliver taget backup.

  1. Gå til Indstillinger - Avanceret

  2. Giv Onlime lov til Altid at få adgang til placeringsopdateringer


Hvorfor vil I vide min placering?

Faktisk får vi aldrig din placering af vide, da vi ikke sender din placering til vores servere. Fordelen ved at aktivere denne indstilling er, at Onlime derved vil få tildelt ekstra baggrundstid hver gang, at din enhed registrerer, at du bevæger dig mere end ca. 500 meter.

Det betyder, at dine billeder og videoer automatisk vil blive uploadet oftere uden, at du behøver at have appen åben. Samtidig vil denne indstilling praktisk talt ikke have nogen indflydelse på batterilevetiden.


Første gang du tager backup af dine billeder og videoer på din iPhone og iPad

Har du mange billeder og videoer, som du vil tage backup af, kan du med fordel følge disse råd.

Besvarede dette dit spørgsmål?