Funktionen Frigør plads gør dig i stand til at frigøre plads på din Android smartphone ved at slette lokale versioner af billeder og videoer, som allerede er blevet sikkerhedskopieret i skyen.
Hvordan vi sikrer, at der kan frigøres plads
Funktionen Frigør plads indeholder en dobbeltsikring for, at billeder og videoer er sikkerhedskopieret i skyen, inden at den lokale version bliver slettet. Denne sikring bliver udført i disse 3 trin:
- Først identificeres et lokalt billede eller en lokal video, som er blevet markeret til automatisk sikkerhedskopiering i Jottacloud.
- Billedet eller videoen tjekkes nu op imod den version, som er placeret i skyen hos Jottacloud, på nogle unikke parametre.
- Det lokale billede eller den lokale video bliver gennemsøgt efter disse unikke parametre.
Kun når alle disse 3 trin er gennemført med succes, bliver den lokale version slettet, så plads frigøres på din enhed.
Sådan gør du
Overordnet set er der 3 måder, hvorpå du kan frigøre plads på din Android smartphone.
- Slette et billede eller en video uden om Jottacloud appen
- Bruge funktionen Frigør plads på et enkelt billeder eller video
- Bruge funktionen Frigør plads på alle billeder og videoer
Problemløsning ved Frigør plads
Der er i nogle enkelte tilfælde, hvor Frigør plads ikke kan gennemføres. I alle rapporterede tilfælde handler det primært om sikkerhedsindstillingerne på din Android smartphone.
Billeder og videoer som bliver opbevaret på et SD-kort
Siden Android Lollipop (5.0) har ingen Android-apps længere skrivetilladelser til et isat SD-kort – selv heller ikke hvis brugere har givet et app skrivetilladelse til kortet. Jottacloud kan dog læse og tilgå billeder og videoer på SD-kortet, som brugeren giver tilladelse til ved først opstart af appen.
Dermed kan Jottacloud godt tage backup af billederne og videoerne på SD-kortet. Men Jottacloud er ikke i stand til automatisk at frigøre plads fra SD-kortet.
Derfor anbefaler vi, at man ikke bruger et SD-kort til at opbevare billeder og videoer, da Jottacloud ikke kan hjælpe med at frigøre plads automatisk og sikkert.
Hvis du ikke har andre muligheder end at bruge et SD-kort til at opbevare dine billeder og videoer, og du stadig vil frigøre plads fra kortet, skal du manuelt slette billederne uden om Jottacloud-appen. I dette tilfælde vil vi på det kraftigste anbefale, at du tjekker billedtidslinjen igennem og sikrer dig, at alle billeder og videoer er blevet uploadet korrekt.
Frigør plads når du har en ustabil internetforbindelse
Hver enkelt fil der bliver frigjort bliver tjekke individuelt og derfor kan der ske fejl, hvis internetforbindelsen ryger midt i processen. Hvis dette sker imens den individuelle fil bliver tjekket vil frigørelsen af plads ikke blive gennemført.
I dette tilfælde vil du skulle prøve igen, når enheden er koblet på en stabil internetforbindelse.