Har du installeret vores app på iPhone, iPad eller Android kan du kommentere i dine delte albums.
Det er i et delt album, at det er muligt for medlemmer af det delte album at skrive kommentarer samt redigere og slette egne kommentarer.
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at sætte specielle tilladelser op for, hvem der kan kommentere, og hvem der ikke kan.
Der er 2 slags kommentarer:
Kommentarer til det samlede album
Når du har åbnet et delt album, og kan se alle albummets billeder, har du mulighed for at skrive generelle kommentarer til albummet.
Nederst i højre hjørne kan du se kommentarboksen og på hvert enkelt billede, kan du se antallet af kommentarer på dét billede.
Når du klikker på kommentarboksen, vil du få vist samtlige kommentarer til albummet og dets billeder. Du kan også se hvem der har kommenteret, og hvilket billede kommentaren knytter sig til.
Skriv i tekstboksen og klik Send for at knytte kommentaren til albummet.
Kommentarer til enkelte billeder og videoer
Når du åbner et billede eller en video og får det vist i fuld størrelse, har du mulighed for at kommentere det ved at klikke på taleboblen i bunden af skærmen.
På denne måde kan du kommentere et enkelt billede eller video.
Besvar en andens kommentar
Du kan besvare en andens kommentar ved at vælge Besvar under kommentaren, du ønsker at besvare.
Rediger og slet egne kommentarer
Du kan redigere og slette egne kommentarer, du har skrevet til albummer og billeder. Klik på menuen til højre for dit navn ved den pågældende kommentar og vælg Rediger eller Slet.
Bemærk: Sletter du en kommentar, som en anden har besvaret, slettes hele tråden.
Få besked, når nogen kommenterer
Du kan vælge at få besked på mobilenheder og på e-mail, når nye kommentarer kommer til. Slå beskederne til og fra på Jottaclouds hjemmeside under Indstillinger. Se mere om beskeder fra Jottacloud her.
Se også hvordan det fungerer i en internetbrowser på Windows og Mac.