Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerSikkerhed & privatlivSikkerhed
Tofaktorgodkendelse hos Onlime (2FA)
Tofaktorgodkendelse hos Onlime (2FA)

Sådan opsætter du tofaktorgodkendelse (2FA) på dit login til Onlime.

Mathias avatar
Skrevet af Mathias
Opdateret over en uge siden

Tofaktorgodkendelse giver mulighed et ekstra sikkerhedslag, når du logger på Onlime.dk og Onlime apps.

Udover at logge på med e-mail og adgangskode, skal du med tofaktorgodkendelse aktiveret også bekræfte login med en engangskode, som du modtager via en godkendelsesapp, SMS eller e-mail. En godkendelsesapp kan være en password-manager som f.eks. 1Password.

Tofaktorgodkendelse gør, at stjæler nogen dine almindelige loginoplysninger, vil de ikke kunne bryde ind på din konto.

Fordelen er klar - din konto er bedre beskyttet.

Ulempen er, at det tager et par ekstra sekunder for dig at logge ind, da du udover at indtaste e-mail og adgangskode også skal indtaste en engangskode, som du modtager via en godkendelsesapp, SMS eller e-mail.

Det er valgfrit at benytte tofaktorgodkendelse - men vi opfordrer på det kraftigste, at du gør brug af muligheden.


Sådan aktiverer du tofaktorgodkendelse (2FA)

Det er nemt og hurtigt at aktivere tofaktorgodkendelse.

  1. Log på Onlime.dk

  2. Gå til følgende side: Opsæt tofaktorgodkendelse

  3. Vælg Aktiver Tofaktorgodkendelse

  4. Fra den øverste menu kan du vælge opsætning med godkendelsesapp, SMS eller e-mail


Opsætning med en godkendelsesapp

Du skal vælge denne mulighed, hvis du allerede gør brug af en godkendelsesapp - f.eks. en password manager. Hvis du ikke gør det, anbefaler vi at bruge 1Password.

  1. Scan QR-koden med din password manager eller indtast den fremhævede nøgle der, hvor du plejer at indstille tofaktorgodkendelse.

  2. Du vil nu få en 6-cifret engangskode i din godkendelsesapp, som du skal indtaste i feltet Engangskode for at bekræfte opsætningen.

  3. Klik på knappen Aktiver

Hvis det er første gang du opsætter tofaktorgodkendelse, ser du nu en oversigt med 10 gendannelseskoder.

Det er meget vigtigt, at du gemmer disse 10 gendannelseskoder, da de er din eneste mulighed for at gendanne adgang til kontoen, hvis du mister godkendelsesappen.

Du kan kopiere og indsætte dem i en tekstfil på din computer eller simpelthen skrive dem ned på en lap papir.

Nu har du har gennemført opsætningen og gemt dine 10 gendannelseskoder. Du vil ved fremtidige login blive bedt om en 6-cifret engangskode, som du modtager i din godkendelsesapp.

Du kan også opsætte flere godkendelsesmetoder, hvis du ønsker.


Opsætning med SMS

Vælg denne opsætning, hvis du ønsker at modtage en engangskode på SMS hver gang du logger på Onlime.

  1. Indtast dit telefonnummer, som du vil bruge til at modtage engangskoder på

  2. Klik på knappen Send engangskode

  3. Indtast engangskode fra den SMS, du modtager, i feltet Engangskode

  4. Klik på knappen Aktiver

Hvis det er første gang du opsætter tofaktorgodkendelse, ser du nu en oversigt med 10 gendannelseskoder.

Det er meget vigtigt, at du gemmer disse 10 gendannelseskoder, da de er din eneste mulighed for at gendanne adgang til kontoen, hvis du mister godkendelsesappen.

Du kan kopiere og indsætte dem i en tekstfil på din computer eller simpelthen skrive dem ned på en lap papir.

Nu har du har gennemført opsætningen og gemt dine 10 gendannelseskoder. Du vil ved fremtidige login blive bedt om en 6-cifret engangskode, som du modtager på SMS.

Du kan også opsætte flere godkendelsesmetoder, hvis du ønsker.


Opsætning med e-mail

Vælg denne opsætning, hvis du ønsker at modtage en engangskode på e-mail hver gang du logger på Onlime.

  1. Indtast din e-mailadresse, som du vil bruge til at modtage engangskoder på

  2. Klik på knappen Send engangskode

  3. Indtast engangskode fra den e-mail, du modtager, i feltet Engangskode

  4. Klik på knappen Aktiver

Hvis det er første gang du opsætter tofaktorgodkendelse, ser du nu en oversigt med 10 gendannelseskoder.

Det er meget vigtigt, at du gemmer disse 10 gendannelseskoder, da de er din eneste mulighed for at gendanne adgang til kontoen, hvis du mister godkendelsesappen.

Du kan kopiere og indsætte dem i en tekstfil på din computer eller simpelthen skrive dem ned på en lap papir.

Nu har du har gennemført opsætningen og gemt dine 10 gendannelseskoder. Du vil ved fremtidige login blive bedt om en 6-cifret engangskode, som du modtager på e-mail.

Du kan også opsætte flere godkendelsesmetoder, hvis du ønsker.


Hvordan virker tofaktorgodkendelse?

Når du har aktiveret tofaktorgodkendelse, vil du ved fremtidige login blive bedt om en 6-cifret engangskode, som du modtager via en godkendelsesapp, SMS eller e-mail.

Den 6-cifrede engangskode modtager du efter, du har indtastet din e-mail og adgangskode.


Ved mistet mulighed for at benytte tofaktorgodkendelse efter aktivering

Der er en risiko for, at du kan miste muligheden for at bruge tofaktorgodkendelse efter, at du har aktiveret funktionen. Det kan f.eks. være, hvis du mister adgangen til din password-manager og samtidig har mistet de 10 gendannelseskoder, som blev oprettet ved opsætningen.

I den situation skal du anmode om nulstilling af tofaktorgodkendelse på din konto.

Dette kan kun gøres skriftligt og ved fremsendt billede-dokumentation til kundeservice.

Besvarede dette dit spørgsmål?